|
Danmarks bedste sportsdykker-uddannelse?
SUG er tilknyttet Dansk Sportsdykker Forbund og derigennem verdensorganisationen CMAS. Uddannelsen foregår efter CMAS systemet.Vi lægger utroligt høj vægt på din personlige sikkerhed, og derfor er vores uddannelse af sportsdykkere meget grundig. Du skal ikke være supermand/kvinde, du skal bare tænke dig om, hver gang! Oplysninger om uddannelsenNedenfor kan du læse om uddannelsen. Hvis du har yderligere spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte vores chefinstruktør Søren Petersen, tlf. 44 98 90 65/e-mail: sss.petersen@mail.tele.dk KursusstartKontakt vores chefinstruktør og hør, hvornår næste kursus starter. Der er plads til fire deltagere. Du er altid velkommen til at kontakte vores chefinstruktør Søren Petersen og høre nærmere, tlf. 44 98 90 65/e-mail: sss.petersen@mail.tele.dk. KursusforløbVores kursusforløb starter med en kort intensiv uddannelse til CMAS* dykker. Dette kursus tager 2 uger og der er plads til 4 deltagere, så der er næsten tale om eneundervisning. Derefter skal du ud og få vand under vingerne og få mulighed for at bruge og udvikle dine færdigheder. Du har mulighed for at dykke 2 gange om måneden igennem hele sæsonen (maj-oktober). Dykkene vil foregå under sikre forhold svarende til dine færdigheder og der vil være en instruktør til stede hver gang. Klubbens andre medlemmer kan frit deltage på disse dyk sammen med dig. I januar er du så klar til CMAS** kurset, som vil blive planlagt sammen med deltagerne. Når dette kursus er overstået, kan du frit deltage på alle klubbens dykkerture. LægeattestHos os er det din læge der godkender om du er 'fit for fight', altså godkender om du må dykke, IKKE instruktøren. Instruktøren er ikke læge. Du skal fremsende en godkendt lægeattest til SUG inden du starter på kurset. Hvis du ikke har en lægeattest, kan du ikke starte på kurset, så få den lavet i god tid! Selve attesten får du tilsendt, når du tilmelder dig kurset, eller du kan kontakte chefinstruktøren, så sender han en til dig.Skulle din læge vurdere, at du ikke må dykke får du naturligvis evt. indbetalt kursusafgift mv. tilbage. UdstyrPå første del af kurset (CMAS*) kan du bruge SUGs udstyr. Du skal dog selv anskaffe svømmefødder, maske, snorkel og dykkerdragt (vi anbefaler en 5-7 mm våddragt) og medbringe disse den første dag. Når du har taget dit CMAS* bevis skal du bruge dit eget udstyr. Vi vejleder under kurset i, hvilke ting, du skal holde øje med, når du køber udstyr. I SUG SKAL du dykke med reserveventil (eller anden lav luft advarselsmekanisme) på din flaske, samt have påmonteret en 0,4l reserveluftflaske på din redningsvest. Desuden anbefaler vi kraftigt at du dykker med udstyr der er godkendt til dykning i koldt vand. PrisHvad koster det? SUGs instruktører arbejder frivilligt, og tjener ikke penge på din dykning. Vi skal have udgifterne dækket, så vi kan blive ved med at have en dejlig dykkerklub. Kursusafgift 3000 kr dækker-kursus, bog, materialer, sejlads, bevis, udstyr under CMAS*. Indmeldelsesgebyr 325 kr kontingent 975 kr Resten af året I alt 4.300 kr lægeattest incl. lungerøntgen ca.600 kr Eget udstyr 8 - 15.000 kr Kan købes i etaper, hvis man ønsker at eje eget udstyr.Du skal regne med det udstyr, du skal bruge til CMAS* kurset (svømmefødder, maske, snorkel og dragt) kan købes for omkring 2.500 kr. Efter CMAS* kurset skal du anskaffe flaske, vest, automat og blybælte, hvilket koster ca. 6.000 kr. TilmeldingDu kan tilmelde dig hos instruktørerne, og får tilsendt indmeldelsesblanket: Chefinstruktør Søren Petersen sss.petersen@mail.tele.dk |