BLIV
MEDLEM AF SUG
Da dykningen i klubben arrangeres og gennemføres af klubbens medlemmer ønsker
vi, at alle, der dykker i klubben, har samme minimums grunduddannelse og kender
de tabeller, sikkerhedsregler mv. der bliver brugt i klubben. Da størsteparten
af klubbens medlemmer er CMAS ** dykkere med et nordisk bevis, har vi sat det
som grundniveau i klubben.
Klubben optager folk med andre certifikater, men afhængigt af erfaring og viden, kan der
være behov for at
supplere dit nuværende bevis med et par dyk, og noget teori om tabel mv. Det er
vanskeligt at sætte faste regler op for suppleringsbehovet, da der findes uendeligt
mange beviser, og erfaringen er forskellig fra dykker til dykker. Kontakt derfor
vores chefinstruktør og aftal nærmere. Du skal under alle omstændigheder regne
med, at få lavet en lægeundersøgelse, hvis en sådan ikke er del af din nuværende
dykkeruddannelse.
I SUG SKAL du dykke med reserveventil (eller anden lav luft advarselsmekanisme)
på din flaske, samt have påmonteret en 0,4l reserveluftflaske på din redningsvest.
Desuden anbefaler vi kraftigt at du dykker med udstyr der er godkendt til dykning i koldt vand .
Prisen for at være aktiv dykker i SUG, er 1300,- kr pr. år.
Denne pris dækker fri luft, ture med klubbens både,
svømmehalstræning og diverse arrangementer der holdes i klubben
lokaler.
Vil du være medlem af klubben. Så udfyld klubbens
ansøgnings-skema og send det
til:
S.U.G.
Skovshoved havn 1c
2920 Charlottenlund
Ansøgnings skemaet er i PDF format.
Du kan hente 'Adobe Reader'; som kan læse dette format her. -> |
|